Gå videre til hovedindholdet

Fortælling - Line


Kreativ værksted med Heidi på 8 år

I min praktik oplevede jeg meget at pigerne dannede små grupper når de legede og storset ikke snakkede med de andre. Grundet de havde meget forskellige interesser. En af pigerne ved navn Heidi sad for sig selv meget og når jeg talte med hende, lød hun meget intelligent i forhold til den alder hun havde. Jeg fik derfor den tanke om hun var lidt af et ’’voksen barn’’. Hun virkede ikke til at være interesseret i at lege særlig meget med de andre, men var meget kreativ og fortalte mig om hvor kreativ hun også var derhjemme. Fordi hendes mor underviste i billedkunst og derfor havde lært hende en masse ting. Jeg kunne ikke lade være med at blive lidt imponeret over hvor intelligent hun var og den måde hun formulerede sig på.

I den institution jeg var i, havde de deres eget lille rum som de kaldte ’Det kreative værksted’ hvor det storset kun var fantasien der satte grænser. Det var der jeg mødte Heidi første gang, hvor hun sad alene. Hun fortalte mig om at de førhen med deres pædagog som nu var sygemeldt havde lavet en masse ting sammen derinde med nogle af de andre piger. Men eftersom at pædagogen nu var sygemeldt stod det lidt stille derinde. Pigen savnede at være kreativ derinde og det fik mig til at spørge en pædagog om jeg måtte lave noget med hende derinde som jeg fik lov til.

Vi gik i gang med noget der hed ’Sjædens værksted’ som den sygemeldte pædagog havde fundet på. Dette gik ud på at de havde en stor kasse hvor der lå alverdens ting i. Lige fra mælkekartoner, perler, kapsler, tennisbolde, og alverdens små ting. Der havde de førhen haft nogle lim pistole i gang og fået lov til at være kreative og lime ting sammen, sætte perler på, male på det og lave små figurer som de kunne tage med hjem. Hun var rigtig god til at forklare mig hvordan det hele havde foregået og derfor sprang jeg ud i det. Da vi gik i gang, kom der rigtig mange af pigerne ind og spurgte om de måtte være med og ved hver eneste der kom og spurgte var pigens svar ’’Ja selvfølgelig, alle skal være med’’. Man kunne nærmest se hvor meget hun nød at være sammen om en interesse sammen med de andre piger. Hun fik også rigtig mange komplimenter af de andre piger med at hun var så god til at finde på figurer og var så kreativ. Jeg var meget overrasket over hvor gode pigerne var ved hinanden og hvor meget de roste hinanden. De hyggede sig alle rigtig meget, hvor de førhen havde været i små grupper og man kunne se de havde vildt forskellige interesser, men denne aktivitet var noget de havde sammen og der var alle sammen om det. Man kunne se på Heidi at hun følte sig tilpas og hyggede sig med de andre piger.  
SLUT
***************************************************


Udenfor
En eftermiddag stod jeg ude og observerede børnene da de legede udenfor. De var delt i mange grupper. Nogle spillede fodbold, nogle gik på stylter, nogle kørte på mooncar og andre legede små lege. Jeg bemærkede især en dreng som legede mange forskellige steder. Men lå hurtigt mærke til at det virkede som om at han havde svært ved at tilpasse sig i legene og sprang rundt. Dette gjorde at man kunne se at han blev holdt lidt udenfor og børnene virkede lidt trætte af ham. Jeg lå dog mærke til at han var rigtig god til at køre på løbehjul og kørte flere gange forbi drengene og råbte ’se mig’, men der var stadig ingen respons fra de andre drenges side.  Han prøvede også at køre tæt på drengene og råbe ’high five’ med hånden rakt ud, men stadig uden nogen reaktion fra drengegruppen.  Han gik derfor over og tog en mooncar og satte sig op i den. Hans blik så over på en lille plastiktraktor som lå midt ude på stien hvor de kørte rundt.
Han råbte irriteret til drengene ’Nu kører jeg bare den her over!’ og alle drengene kiggede med det samme og en af drengene råbte: ’Det tør du jo ikke’. Men Anthon kørte imod den lille plastiktraktor, men stoppede lige foran den og man kunne se på ham at han ikke havde lyst til at gøre dette. Men da der lå et pres på hans skulder, forsøgte han dog at køre over den efter man kunne se at han havde taget lidt mod til sig.
Ved at Athon forsøgte at køre den over, gjorde det at drengene syntes han var i sej. De råbte efter Athon og spurgte om han ikke ville være med i deres leg. Anthon løb over til drengegruppen og de legede kriger og helte, som var opdelt på to hold som skulle kæmpe imod hinanden.
Dette gav dog stof til eftertanke om Anthon skulle overskride sine grænser med noget man kunne se han ikke have lyst til for at blive lukket ind i fællesskabet.

SLUT 
***********************************************


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

ICDP - Spørgsmål

Portfoliospørgsmål I relation til læringsmålene, tilhørende modulet Har grundlæggende viden om og færdigheder i kropslig, æstetisk og kognitiv kommunikation med henblik på at kunne indgå i kommunikative sammenhænge med forskellige målgrupper Kan reflektere over kommunikationens betydning for relationsarbejde i pædagogiske sammenhænge med henblik på at fremme trivsel, socialisering og inkluderende fællesskaber Kan støtte udviklingen af andres sprog og kommunikationskompetencer med blik for relation og kontekst reflekteres over følgende spørgsmål: Hvorledes kan pædagogen anvende principperne for ICDP’s samspilstemaer, når målgruppen er andet end daginstitutionsbørn, som fx er voksne med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, børn med diagnose, som fx autisme eller ADHD, unge med hashproblematikker eller omsorgssvigtede børn og unge, der bor på døgninstitutioner? -    Det kan være Oliver, som har svært ved at læse. Han tror ikke på si...