Er inklusion alligevel godt for folkeskolen?

Er inklusion alligevel godt for folkeskolen?

Af: Lizett Klitgaard, Line Bechmann, Jesper Lindstrøm, Mathias Damborg & Tanja Pedersen

•    Pædagogstuderende



Inklusions teorien er blevet en del af den danske folkeskolereform. Formålet er ifølge regeringen, at flere børn får en hverdag med et fællesskab i folkeskolen, frem for at blive ekskluderet i specialklasser. Hvilket vi selvfølgelig også ser som en god ide, hvis det kan fungere. Det giver bare nogle større krav til vores lærer ude i folkeskolerne, som vi ikke kan forvente de kan håndtere uden bedre viden end den de har fået på deres uddannelse.  
Nogle lærer har været på 14 dages kurser for at lære om f.eks. ADHD, men er det tilstrækkelig viden for at håndtere børn med specielle behov f.eks. ADHD. Ifølge Jan Andreasen som er lektor og studievejleder, bliver der holdt møder når en ny elev med specielle behov starter i en klasse på en normal folkeskole. På disse møder bliver de informeret om hvilken diagnose barnet har, og hvordan det kommer til udtryk ved netop dette barn. Er dette virkelig nok viden til at en klasselærer skal til at kunne håndtere flere forskellige diagnoser, samtidig med at de har resten af klassen at holde styr på og undervise?

Ifølge Københavns Lærerforening som har fået udarbejdet en undersøgelse af medlemmernes oplevelse af inklusionen i praksis efter speciel reformen.   
•   91 procent af lærerne svarer, at støtten ikke er tilstrækkelig

•   62 procent af lærerne svarer, at se har 3-4 elever - eller flere - i deres klasser, der har behov for støtte udover den, de selv kan give eleverne.
 

Ikke nok med at det vil give nogle problemer hos lærerne, fordi de ikke er udrustet til at håndtere børn med specielle behov, kan det også skabe problemer hos børn med specielle behov, da børnene ikke får den behov og støtte som der er behov for. Dernæst skal vi jo også se på de ‘almindelige børn’ som også har behov for noget støtte og vejledning for at lære og udvikle sig. De ‘almindelige børn’ kan gå hen og blive de glemte børn. Da der vil være stor fokus på at inkludere de specielle børn ind i folkeskolernes klasselokaler.Som i den undersøgelse vi kiggede på tidligere fra Københavns Lærerforeningen mener lærende at de ‘ almindelige elever får et lavere fagligt udbytte end tidligere.     

•   68 procent af lærerne svarer, at de ‘almindelig elever’ får et lavere fagligt udbytte end tidligere


Nu hvor vi er ved folkeskolens klasselokaler, kan de også give problemer i forhold til at der skal kunne være plads til alle.Set ud fra Tåsingeskolens hjemmeside og video har de succes i forhold til inklusion. De har har Skabt kfysiske rammer i form af stillerum ved siden af klasselokalet, som de kan gøre brug af. I de nogle folkeskoler, kan problemet være at de ikke har fået implementeret, de fysiske rammer/hjælpemidler, der skal til for at understøtte de behov der er hos det enkelte individ og dermed skabe en understøttende undervisning hvor alle elever kan føle sig inkluderet. I de fleste folkeskoleklasser, er der plads til ca 25-30 elever. Og der er ikke økonomiske ressourcer til at lave om på de fysiske rammer som der er i folkeskolerne. 

Den nye reform med inklusion, kommer til at påvirke skolerne, og de børn der i forvejen går på skolerne. Ifølge politiken som har lavet en rundspørge til 301 af landets skoleledere. I den rundspørge har hver femte skoleleder svaret, at det år skolereformen trådte i kraft (2014), blev antallet af børn der flyttede fra folkeskolen, til muligvis privatskoler pga. inklusion, det handler om 1 til 15 børn på de skoler der har oplevet problemerne.  


“Kommunernes Landsforening og regeringen aftalte i 2012, at 96 procent af alle elever i folkeskolen i 2015 skal være inkluderet i normalundervisningen.”Hvis vi blot skal kigge på procentdelen af hvor mange af alle elever der er inkluderes i folkeskolen, bliver der udelukkende fokuseret på kvantitativ inklusion. (Den kvantitative inklusion vurderes ud fra simple tal). Der bliver ikke gjort opmærksom på hvordan de enkelte børn har det, og om de føler sig kvalitativt inkluderet i folkeskolen. (kvalitativ fokusere på personens følelse i folkeskolen) Det udtales at det er langt fra alle skoler, er der oppe på de 96 procent. De seneste 2-3 år er der flyttet ca. 10.000 elever fra specialklasser til folkeskolen. 

Mathias udtaler: “Jeg har været ansat i en folkeskole i 2,5 år. Hvor jeg har været pædagogmedhjælper i en klasse, hvor der var 3 børn med ADHD. Der har været flere pædagogmedhjælper ansat på skolen, bare fordelt ud i flere klasser. De har været nødt til at ansætte flere pædagogmedhjælpere, idet man ikke har haft pengene til at skulle ansætte uddannede pædagoger.”  

Hvis det er sådan skolerne vælger at håndtere børn med specielle behov, at sætte pædagogmedhjælpere ind, i stedet for pædagoger blot fordi det er billigere. Disse pædagogmedhjælper har heller ikke har haft undervisning inden for inklusion og børnenes behov.