Portfoliospørgsmål
I relation til læringsmålene, tilhørende modulet
- Har grundlæggende viden om og
færdigheder i kropslig, æstetisk og kognitiv kommunikation med henblik på
at kunne indgå i kommunikative sammenhænge med forskellige målgrupper
- Kan reflektere
over kommunikationens betydning for relationsarbejde i pædagogiske
sammenhænge med henblik på at fremme trivsel, socialisering og
inkluderende fællesskaber
- Kan støtte udviklingen af andres
sprog og kommunikationskompetencer med blik for relation og kontekst
reflekteres over følgende
spørgsmål:
Hvorledes kan pædagogen anvende
principperne for ICDP’s samspilstemaer, når målgruppen er andet end
daginstitutionsbørn, som fx er voksne med fysisk og psykisk nedsat
funktionsevne, børn med diagnose, som fx autisme eller ADHD, unge med hashproblematikker
eller omsorgssvigtede børn og unge, der bor på døgninstitutioner?
- Det kan være Oliver, som har svært ved at læse. Han tror ikke på sig selv, fordi der aldrig er nogen som har fortalt ham, at han godt kan. Der kan man benytte sig af samspils temaerne 1-4, som er den følelsesmæssige dialog. Det er vigtigt, at møde Oliver med positive følelser, pædagogen skal forsøge at overbevise Oliver om, at han godt kan. Pædagogen skal få en følelsesmæssig samtale i gang med Oliver, og på den måde få Oliver til at tro på sig selv. I samtalen skal pædagogen spørge ind til, hvad Oliver interesserer sig for, og ud fra det finde noget læsestof, som har Olivers interesse. Det er vigtigt at arbejde med Oliver af den indre motivation, da Oliver godt kan føle, hvis pædagogen ikke tror på at Oliver kan, men bare siger det, fordi vedkommende skal.
Vælg den målgruppe, der giver mest mening for jer.
ADHD
- Det kan være Oliver, som har svært ved at læse. Han tror ikke på sig selv, fordi der aldrig er nogen som har fortalt ham, at han godt kan. Der kan man benytte sig af samspils temaerne 1-4, som er den følelsesmæssige dialog. Det er vigtigt, at møde Oliver med positive følelser, pædagogen skal forsøge at overbevise Oliver om, at han godt kan. Pædagogen skal få en følelsesmæssig samtale i gang med Oliver, og på den måde få Oliver til at tro på sig selv. I samtalen skal pædagogen spørge ind til, hvad Oliver interesserer sig for, og ud fra det finde noget læsestof, som har Olivers interesse. Det er vigtigt at arbejde med Oliver af den indre motivation, da Oliver godt kan føle, hvis pædagogen ikke tror på at Oliver kan, men bare siger det, fordi vedkommende skal.
Vælg den målgruppe, der giver mest mening for jer.
Er alle samspilstemaer
relevante i arbejdet med andre målgrupper?
Hvilke dilemmaer kan
pædagogen være i, når der lægges vægt på især de første 4 samspilstemaer?
- Samspilstema 1: Det kan være en udfordring at have et godt forhold til alle borgere og dermed kan det være svært, at vise positive følelser. (Vi mener at det er vigtigt i forhold til barnet og pædagogens relation, at pædagogen formår at forblive professionel)
- Samspilstema 1: Det kan være en udfordring at have et godt forhold til alle borgere og dermed kan det være svært, at vise positive følelser. (Vi mener at det er vigtigt i forhold til barnet og pædagogens relation, at pædagogen formår at forblive professionel)
F.eks.: Laila sidder med Magnus og Sofie og læser en bog. Laila
har ikke en god relation til Magnus, men har en god relation til Sofie. Sofie
kommer hen til Laila med en bog, fordi hun vil havde at Laila skal læse den.
Magnus kommer og sætter sig ved siden af Laila, fordi han vil være med til at
læse i bogen. Sofie sætter sig ovenpå Laila. Laila kommer til at have større
fokus på Sofie ved at hun kun har en dialog med Sofie om bogen og kun viser
hende billederne som er i bogen. Magnus sidder ved siden af, men bliver hverken
set eller hørt.
- Samspilstema 2 og 3: Det
kan være en udfordring at snakke med barnet om, de ting det er optaget af,
fordi det ikke er sikkert at pædagogen selv har samme interesse. Derud over kan
pædagogen mangle tilstrækkelig viden i forhold til emnet som barnet er optaget
af og derved kan samtalen blive overfladisk og afsluttes efter kort tid.
F.eks.: Magnus har en stor interesse for superhelte. Ved
middagsmaden sidder han og fortæller Laila om supermand som er hans yndlingssuperhelt.
Magnus spørger hvilken superhelt der er Laila’s favorit, men det kan Laila ikke
svare på, fordi hun ikke kender nogle superhelte og deres funktioner. Samtalen
dør, idét Laila svare, at hun ikke ved det.
- Samspilstema 4: Det kan
være en udfordring at skelne mellem anerkendelse og ros (anerkendelse: at se
barnet – ros: en positiv vurdering af det sete). Ved konstant ros opnår barnet
stor selvtillid, men lavt selvværd.
F.eks.: Magnus er den bedste på holdet til at spille fodbold.
Laila roser ham jævnligt og han får meget spilletid på banen. Gang på gang
lyder det fra Laila: ”flot Magnus”, ”du er dygtig Magnus” osv.
Hvad skal pædagogen være
bevidst om i sin kommunikation, når gruppen af børn (eller andre brugere) har
forskellige læringsbehov (Samspilstema 5 - 7)?
Hvad adskiller dialogen i
samspilstema 8 med ”almindelig skæld-ud” som den traditionelle måde at
irettesætte børn (og andre målgrupper) på?
Diskuter hvordan kropssprog
og verbalt sprog kan understøtte hinanden, når der arbejdes med
relationsdannelse ud fra de 8 samspilstemaer.
Brug gerne jeres
praksiserfaring, andre filmklip eller dokumentarudsendelser som udgangspunkt
for jeres diskussioner.
Deklaration:
Vælg det
eller de mest betydningsfulde teoretiske temaer og udarbejd en eller flere
deklarationer
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet