Gå videre til hovedindholdet

ICDP - Spørgsmål

Portfoliospørgsmål

I relation til læringsmålene, tilhørende modulet
  1. Har grundlæggende viden om og færdigheder i kropslig, æstetisk og kognitiv kommunikation med henblik på at kunne indgå i kommunikative sammenhænge med forskellige målgrupper
  2. Kan reflektere over kommunikationens betydning for relationsarbejde i pædagogiske sammenhænge med henblik på at fremme trivsel, socialisering og inkluderende fællesskaber
  3. Kan støtte udviklingen af andres sprog og kommunikationskompetencer med blik for relation og kontekst
reflekteres over følgende spørgsmål:
Hvorledes kan pædagogen anvende principperne for ICDP’s samspilstemaer, når målgruppen er andet end daginstitutionsbørn, som fx er voksne med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, børn med diagnose, som fx autisme eller ADHD, unge med hashproblematikker eller omsorgssvigtede børn og unge, der bor på døgninstitutioner?
 Det kan være Oliver, som har svært ved at læse. Han tror ikke på sig selv, fordi der aldrig er nogen som har fortalt ham, at han godt kan. Der kan man benytte sig af samspils temaerne 1-4, som er den følelsesmæssige dialog. Det er vigtigt, at møde Oliver med positive følelser, pædagogen skal forsøge at overbevise Oliver om, at han godt kan. Pædagogen skal få en følelsesmæssig samtale i gang med Oliver, og på den måde få Oliver til at tro på sig selv. I samtalen skal pædagogen spørge ind til, hvad Oliver interesserer sig for, og ud fra det finde noget læsestof, som har Olivers interesse. Det er vigtigt at arbejde med Oliver af den indre motivation, da Oliver godt kan føle, hvis pædagogen ikke tror på at Oliver kan, men bare siger det, fordi vedkommende skal.

Vælg den målgruppe, der giver mest mening for jer.

ADHD

Er alle samspilstemaer relevante i arbejdet med andre målgrupper?



Hvilke dilemmaer kan pædagogen være i, når der lægges vægt på især de første 4 samspilstemaer?

- Samspilstema 1: Det kan være en udfordring at have et godt forhold til alle borgere og dermed kan det være svært, at vise positive følelser. (Vi mener at det er vigtigt i forhold til barnet og pædagogens relation, at pædagogen formår at forblive professionel)

F.eks.: Laila sidder med Magnus og Sofie og læser en bog. Laila har ikke en god relation til Magnus, men har en god relation til Sofie. Sofie kommer hen til Laila med en bog, fordi hun vil havde at Laila skal læse den. Magnus kommer og sætter sig ved siden af Laila, fordi han vil være med til at læse i bogen. Sofie sætter sig ovenpå Laila. Laila kommer til at have større fokus på Sofie ved at hun kun har en dialog med Sofie om bogen og kun viser hende billederne som er i bogen. Magnus sidder ved siden af, men bliver hverken set eller hørt.

- Samspilstema 2 og 3: Det kan være en udfordring at snakke med barnet om, de ting det er optaget af, fordi det ikke er sikkert at pædagogen selv har samme interesse. Derud over kan pædagogen mangle tilstrækkelig viden i forhold til emnet som barnet er optaget af og derved kan samtalen blive overfladisk og afsluttes efter kort tid.

F.eks.: Magnus har en stor interesse for superhelte. Ved middagsmaden sidder han og fortæller Laila om supermand som er hans yndlingssuperhelt. Magnus spørger hvilken superhelt der er Laila’s favorit, men det kan Laila ikke svare på, fordi hun ikke kender nogle superhelte og deres funktioner. Samtalen dør, idét Laila svare, at hun ikke ved det.

- Samspilstema 4: Det kan være en udfordring at skelne mellem anerkendelse og ros (anerkendelse: at se barnet – ros: en positiv vurdering af det sete). Ved konstant ros opnår barnet stor selvtillid, men lavt selvværd.

F.eks.: Magnus er den bedste på holdet til at spille fodbold. Laila roser ham jævnligt og han får meget spilletid på banen. Gang på gang lyder det fra Laila: ”flot Magnus”, ”du er dygtig Magnus” osv.


Hvad skal pædagogen være bevidst om i sin kommunikation, når gruppen af børn (eller andre brugere) har forskellige læringsbehov (Samspilstema 5 - 7)?

Hvad adskiller dialogen i samspilstema 8 med ”almindelig skæld-ud” som den traditionelle måde at irettesætte børn (og andre målgrupper) på?


Diskuter hvordan kropssprog og verbalt sprog kan understøtte hinanden, når der arbejdes med relationsdannelse ud fra de 8 samspilstemaer.
Brug gerne jeres praksiserfaring, andre filmklip eller dokumentarudsendelser som udgangspunkt for jeres diskussioner.
Deklaration:

Vælg det eller de mest betydningsfulde teoretiske temaer og udarbejd en eller flere deklarationer

Kommentarer

Send en kommentar